top of page

 Piemonte - mad og vin i kongernes Italien 

 

31. Aug. - 7. Sept.
12.500 kr.
En anderledes personlig rejse!

Piemonte er regionen med de ypperligste vine og et gastronomisk overflødighedshorn. Vi er så heldige at have fået mulighed for at bo, leve og opleve på et originalt piemontesisk familie landsted.

Landstedet ligger i byen Bricheracio og ejes af familien Daneo, hvis søn Federico er Dansk honorær konsul i Piemonte. Det fornemme gamle landsted, som er gået i arv efter Federicos farfar, som var landbrugsminister i Italien danner ramme om vores måltider, foredrag og koncerter.

Det bliver således en meget personlig oplevelse, når familiens storesøster kokkererer lokale specialiteter som vi indtager i parken ved et fælles langbord med lokal vin.

 

Vi vægter den intime og familiære atmosfære på denne tur. Dette betyder at indkvarteringen vil være ligesom på højskole. Typisk vil 3 værelser deles om et bad og toilet. Enkelte værelser har eget bad og ellers er 2 værelser om et bad. 

Alle måltider (på nær udflugter m.m.) vil være ved det fælles langbord i parken.
 

Nærvær - Samvær - Kultur - Bevægelse 

Som dine rejseledere,sætter vi en ære i at være tilstede og nærværende. Vi ønsker at deltagerne, og det inkluderer os, opbygger vedkommende og nære relationer med hinanden. Vi er  to rejseledere, så den ene kan være tilstede mens den anden måske er optaget af planlægning. Vi er to forskellige rejseledere. Vi er begge meget interesseret i mennesker og deres liv og beskæftiger os begge med muligheder og udvikling på hver vores måde.
 

Samværet er essentielt på vores ture. Og på denne rejse er mulighederne for samvær helt i top, da vi bor sammen, nærmest som en familie i sommerhus. Vi oplever, spiser, synger, snakker, griner, vandrer og ER sammen fra morgen til aften. Selvfølgelig kan man altid trække sig tilbage og nyde lidt privat fred, men man kommer ikke til at være eller føle sig alene.

Kultur er en stor del af vores liv. Både den kultur vi bringer med os, den indbyrdes kultur vi har sammen, og den kultur der er omkring os i landsbyen og i landet. Vi vil synge  sammen, så vi medbringer sanghæfter og instrumenter. Vi vil lave daglige ritualer sammen som forbinder os. Vi vil fordybe os i landsbyens, bjergenes og Piemontes kultur.

Bevægelse er vigtigt. Både den fysiske og åndelige bevægelse. Derfor er der mulighed for at dagene strater på græsplænen med øvelser hentet fra yoga og meditation. Vi bevæges af stemninger, kulturen og hinanden.

Alle deltagere er forskellige og det er jo netop det dejlige ved dette møde. Derfor kan I se alle forslåede aktiviteter som muligheder, og ikke som tvang :-) Nogen kan lide morgenmotion, mens andre hellere vil vågne stille og roligt med en kop kaffe o.s.v. Der er plads til alles individualitet. I skal simpelthen frem for alt have det rart og mærke at I bliver set og hørt.

Vi rejser med dig :
IMG_3164.JPG

Torben Egeris

Rejsearrangør og rejseleder

Startede rejsekurserne på Højskolen Snoghøj i 2004 og har siden arrangeret og gennemført rigtig mange rejser, især til Italien. 

Medbringer klaver og sanghæfter og sørger for det gode humør og at alting klapper.

Har været forstander for Højskolen Snoghøj fra 2003 til 2013.

Pianist og komponist gennem hele livet. 

Har arbejdet med psykologi, filosofi og selvudvikling, samt vandring, svømning og gymnastik siden 1993.

 

Per Larsen

Et dejligt levet liv med musikken som følgesvend har sat sine spor. 

Et arbejdsliv og et personligt liv som med "højskolen" i blodet. Dels som initiativtager til og efterfølgende som forstander på Den Rytmiske Højskole i Odsherred og dels som leder af Muskelsvindfondens store gruppe af frivillige hjælpere. Har derudover arbejdet som organisationskonsulent med særligt fokus på skabelsen af det gode (arbejds-) liv – med menneskelig trivsel i centrum.

 

Program:

Dag 1

Mødested: 

Kastrup lufthavn

terminal 2

 

Mødetid:

Kl.13.30

Vi mødes i Kastrup lufthavn i terminal 2. kl. 13.30. Her checker vi ind sammen. 

15.15 flyver vi til Milano. Herefter har vi en 2 -3 timers. køretur til vores landsby Bricherasio.

Vi får en drink og bliver indkvarteret. Vi samles og lærer hinanden at kende. Efter den dejlige aftensmad fortsætter vi hyggen med sang og snak.

 

Dag 2

For dem der har lyst starter dagen kl.8.00

på plænen til vores morgen program, hvor vi på blid og kærlig vis får kroppen og sindet til at vågne og sørge for frisk energi i systemet. Herefter spiser vi morgenmad i ro og mag. Kl. 9.30 har vi morgensamling med sang og efterfølgende gennemgang af ugen. Vi går en tur i landsbyen og så er der frokost. Middagspause

Ved 15.00 tiden tager vi på en lille tur til Pinerolo. Vi afslutter eftermiddagen med et besøg på det lokale vin kooperativ. Før aftensmaden vil Torben holde foredrag om Italiens historie. Vi slutter dagen med aftensang og hygge.

 

Dag 3

Der er igen mulighed for at mødes kl. 9.00 på plænen til vores morgen program.

Efter morgenmaden kører vi til Torino. Her starter vi med et besøg i filmmuseet, efterfulgt af frokost. Efter en lille guidet tur er der fritid til at ose på egen hånd. Vi kører hjem ved 18 tiden og spiser et dejligt aftenmåltid. Om aftenen holder Per musikalsk oplæg om højskoletanken.

 

Dag 4

Efter vores daglige morgenrutine kører vi den smukke tur ud til alperne. Vi stiller bilerne ved en lille bjerg kro.. Herfra vandrer vi stille og roligt i et par timer, hvorefter vi spiser en velfortjent frokost. Vi kører hjem og slapper af i haven. Efter aftensmaden inviterer vi til koncert i haven.

 

piemonte-nat.jpg

Dag 5

Efter vores daglige morgenrutine kører vi ca. halvanden time til byen Barolo hvor vi slentrer rundt i landsbyen og besøger

Barolo Vin Museum. Vi finder en hyggelig plet og holder picnic i det fri med lækre lokale specialiteter og den skønneste Barolo vin. Herefter besøger vi et Dansk/Italiensk vinbondepar, der vil fortælle om den ædle kunst at fremstille vin. Besøget afsluttes med smagsprøver!

Vi kommer hjem sidst på eftermiddagen. Efter aftensmaden ser vi  filmen "I rosens navn" i vores egen lille udendørsbiograf.

 

Dag 7

Efter morgenprogrammet har vi fri om formiddagen. Og så går det løs med landsbyens årlige begivenhed Mangia&Carmina. Vi bevæger os rundt i grupper og spiser og drikker undervejs. Tilsidst er der fest og dans oppe på bakken.

Dag 6

Efter morgenprogrammet har vi fri om formiddagen. Efter frokost kører vi til den spændende borg Sacra di San Michele, hvor Rosens navn blev optaget til film. Vi kører hjem slapper lidt af og spiser aftensmad. Om aftenen tager vi på byens torv og hører folkemusik og danser folkedans sammen med de lokale.

 

IMG_3211.JPG

Dag 8

Efter morgenprogrammet og morgensamling slapper vi af og går en tur.

Om eftermiddagen kører vi til lufthavnen i Milano og flyver til KBH.

Interaktivt kort over de steder vi skal besøge.    -   Klik på de røde markeringer og læs lidt om stedet
Det Praktiske

Pris : 12.500 kr. inkluderer:
Transport, Logi, Mad (på nær 3 frokoster), og Udflugter!
( kommer du fra Jylland får du 500 Kr. i rabat, så du har råd til toget )
 
Prisen er pr. person, og du vælger selv, om du vil bo på enkelt eller dobbeltværelse.

Deltagerantal og tilmelding

Der kan højst være 16 deltagere og der skal mindst være 8 deltagere for at rejsen gennemføres. Der gives løbende orientering om antallet af deltagere, og så snart antallet er på 8 og derover gives der en hensigtserklæring om rejsens gennemførelse.

Ved tilmelding betales et depositum på 150o kr.  - som returneres hvis rejsen ikke gennemføres.

Når du har sendt din tilmelding modtager du en mail med kontonummer, hvortil depositum overføres.

Du vil herefter modtage en mail med kvitering, og så vil du fortløbende blive orienteret om rejsens udvikling.


Restbeløbet opkræves ca. 6 uger før  rejsen.

 

Afbestillingsforsikring

Vær opmærksom på at du ved afbud senere end 4 uger før rejsen er forpligtet til at betale den fulde pris, da alle rejseudgifter er betalt på dette tidspunkt, hvorfor vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring.

Se evt. Europæiske rejseforsikring

 

Flybilletter, Boardingpas og Bagageregler

 

Kopi af flybilletter sendes pr. mail. Men for at gøre det let for dig mødes vi i lufthavnen, hvor jeg medbringer alle billetter og sørger for boardingpas.

 

Du må medbringe

1 stk. bagage på 20 kg.

1 stk håndbagage 56 x 45 x 25cm

1 stk håndbagage 45 x 36 x 20cm

se easyjet

bottom of page