![]() | ![]() | ![]() | ![]() | ![]() |
---|---|---|---|---|
![]() | ![]() |
LA PALMA

Nærvær - Samvær - Kultur - Bevægelse
Isla Bonita
Den smukke ø kalder de lokale deres ø La Palma. Og den er smuk, på mange måder.
La Palma har utrolig meget at byde på; vulkaner, stjernehimmel, høje bjerge, pinjeskove, strande, udsigter og smukke byer.
Glem alt om Etna - Hvis man vil se vulkaner i forskellige stadier, så er La Palma stedet. Seneste udbrud var i 2021, og det er spændende at se hvordan befolkningen lever med disse udfordringer. Naturen er fantastisk og vi skal gå i 1200 meters højde inde i den største krater og beskue i omkringliggende kraterbjerge i naturparken Caldera de Taburiente. Vi skal på lavatur, stjernetur og vandretur blandt pinjer.
Hovedstaden Santa Cruz er også en spændende by med flot bevarede bygninger og hyggeligt cafe og indkøbsliv.
Vejret er generelt varmt og man kan altid finde et sted på øen hvor man kan bade fra en af de mange strande. Vi bor i en fredelig landsby syd på øen, og herfra kan vi på en halv time nå lufthavn, hovedstaden og de spændende steder øst og midt på øen: National parken og Tazacorte.
Som dine rejseledere,sætter vi en ære i at være tilstede og nærværende. Vi ønsker at deltagerne, og det inkluderer os, opbygger vedkommende og nære relationer med hinanden. Vi er altid to rejseledere på vores ture, så den ene kan være tilstede mens den anden måske er optaget af planlægning. Vi er to forskellige rejseledere. Vi er begge meget interesseret i mennesker og deres liv og beskæftiger os begge med muligheder og udvikling på hver vores måde.
Samværet er essentielt på vores ture. Selvom vi bor på hotel, vil vi mødes hele tiden og være sammen til de fleste måltider. Vi oplever, spiser, synger, snakker, griner, vandrer og ER sammen fra morgen til aften. Selvfølgelig kan man altid trække sig tilbage og nyde lidt privat fred, men man kommer ikke til at være eller føle sig alene.
Kultur er en stor del af vores liv. Både den kultur vi bringer med os, den indbyrdes kultur vi har sammen, og den kultur der er omkring os i landsbyen og i landet. Vi vil synge sammen, så vi medbringer sanghæfter og instrumenter. Vi vil lave daglige ritualer sammen som forbinder os. Vi vil fordybe os i stedets, bjergenes og La Palmas kultur.
Bevægelse er vigtigt. Både den fysiske og åndelige bevægelse. Vi starter dagene med yoga og en tur i poolen.. Vi bevæges af stemninger, kulturen og hinanden. Vi vil vandre i bjerge flere gange i løbet af ugen.

Vi rejser med dig :
Torben Egeris
Rejsearrangør og rejseleder
Sven Wortmann
Rejselederassistente

Program:
Dag 1
Vi mødes i Kastrup lufthavn i terminal 2, ved 7/11 kiosken kl. 6.30eller i Billund Lufthavn kl. 6.45
Her checker vi ind sammen.
og flyver med Jettime direkte til LaPalma, hvor vi lander kl.12.30 . Vi kører i vores minibusser en halv time til vores lejligheder Finca Colon i Los Quemados. Her checker vi ind, pakker ud og slapper lidt af. Vi mødes til en drink og går så en tur sammen hen til den lille købmand, hvor vi køber ind til morgenmad m.m.
før vi går ned på vores lokale restaurant Puesta del Sol og spiser et dejligt måltid.
Kl. 20 mødes vi og lærer hinanden at kende og synger nogle sange


Dag 2
Vi bor i hver vores lejlighed, så morgenmaden er noget vi selv ordner inden vi mødes.
Dem der har lyst mødes til yoga 9.30 på terrassen, og måske en tur i poolen.
11.00 er der morgensamling og derefter går vi en tur i området og nyder den enestående udsigt.
Vi holder middagspause fra 14 til 15.30 og kører så op i byen hvor vi går en tur på vulkanen Antonio og ser vulkanmuseet og ender med at købe ind i et lidt større supermarked. Hjemme igen slapper vi lidt af med solnedgang fra terrassen og spiser så igen på vores dejlige restaurant. Om aftenen mødes vi og synger og spiller i vores lejlighed.

Dag 3
Dem der har lyst mødes til yoga 9.30 på terrassen.
Vi holder morgensamling kl. 11.00 og kører derefter langs østkysten nordpå. Her skal vi først se resultatet af det sidste vulkanudbrud, dernæst besøge nationalparkens besøgscenter og så køre op i det største krater og gå tur i halvanden time. Her spiser vi også vores madpakker. Vi kører nu til stranden ved Tazacorte og bader og nyder solen, eller tager en kaffe eller en drink på strandcafeen. 17.30 besøger vi Diego, en lokal vinbonde. Vi spiser aftensmad på vores dejlige restaurant og synger lidt om aftenen.

Dag 4
Dem der har lyst mødes til yoga 9.30 på terrassen.
Vi går en tur på ca. 2 timer gennem lava fra 1971 udbruddet til øens sydligste spids med fyrtårnet og saltsøerne. Vi poser madpakker og får kaffe og kage på caféen. Vi tager den lokale bus hjem, hvor vi slapper af inden vi spiser på vores restaurant.

Dag 5
Dem der har lyst mødes til yoga 9.30 på terrassen. Vi bruger hele dagen i Santa Cruz med guidet tur, fritid, restaurant besøg, badning og museer.
Vi kommer hjem, slapper lidt af og mødes til aftensmad, samt lidt aftensang.

Dag 6
Dem der har lyst mødes til yoga 9.30 på terrassen. . Herefter holder vi lidt pause derhjemme. om aftenen spiser vi hvorefter den lokale sanger Mona de Lisa giver koncert efter maden.

Dag 7
10.30 er der afgang til den skønne lille nordkyst by San Andres. Herfra fra går vi den smukke tur langs kysten til Charca Azul.
Efter besøg på Romfafrikken og frokost på restaurant Rombecabos er der mulighed for at bade i de helt specielle naturlige bassiner Charco Azul, eller drikke kaffe på caféen. På hjemturen besøger vi de særlige kirke for La palmas skytshelgen Las Nieves.. Efter aftensmaden synger vi og siger farvel.

Dag 8
Vi holder den sidste lille samling kl. 10, og forlader Colon ved 11 tiden og kører til lufthavnen.
13.55 flyver vi til Danmark hvor vi lander 20.20.
