![]() | ![]() | ![]() | ![]() |
---|---|---|---|
![]() |
TOSCANA&ELBA
- i Etruskernes fodspor

Nærvær - Samvær - Kultur - Bevægelse
Toscansk charme......
Vi vil kigge på et lille overset hjørne af Toscana.
Costa Etrusci. Den toscanske middelhavskyst.
Her ligger den lille idylliske by Castiglioncello, som er vores base by for denne uge.
Vi vil være sammen på det særlige Hotel Bartoli, hvor vi bor sammen med familien.
Vi går i etruskernes fodspor og kigger på Volterra, Popolunia og Elba.
Samværet er essentielt på vores ture. Selvom vi bor på hotel, vil vi mødes hele tiden og være sammen til alle måltider. Vi oplever, spiser, synger, snakker, griner, vandrer og ER sammen fra morgen til aften. Selvfølgelig kan man altid trække sig tilbage og nyde lidt privat fred, men man kommer ikke til at være eller føle sig alene.
Kultur er en stor del af vores liv. Både den kultur vi bringer med os, den indbyrdes kultur vi har sammen, og den kultur der er omkring os i landsbyen og i landet. Vi vil synge sammen, så vi medbringer sanghæfter og instrumenter. Vi vil lave daglige ritualer sammen som forbinder os. Vi vil fordybe os i Castiglioncellos kultur og Etruskernes liv i Toscana og på Elba.
Bevægelse er vigtigt. Både den fysiske og åndelige bevægelse. Vi starter dagene med en tur til stranden, hvor der er mulighed for morgensvømning og en halv times bevægelse Vi bevæges af stemninger, kulturen og hinanden.
Alle deltagere er forskellige og det er jo netop det dejlige ved dette møde. Derfor kan I med fordel se alle forslåede aktiviteter som muligheder, og ikke som tvang :-) Nogen kan lide morgenmotion, mens andre hellere vil vågne stille og roligt med en kop kaffe o.s.v. Der er plads til alles individualitet. I skal simpelthen frem for alt have det rart og mærke at I bliver set og hørt.

Vi rejser med dig :

Torben Egeris
Rejsearrangør og rejseleder
Startede rejsekurserne på Højskolen Snoghøj i 2004 og har siden arrangeret og gennemført rigtig mange rejser, især til Italien.
Medbringer klaver og sanghæfter og sørger for det gode humør og at alting klapper.
Har været forstander for Højskolen Snoghøj fra 2003 til 2013.
Pianist og komponist gennem hele livet.
Har arbejdet med psykologi, filosofi og selvudvikling, samt vandring, svømning og gymnastik siden 1993.

Program:
Lørdag
Mødested:
Kastrup lufthavn
terminal 2
Mødetid:
Kl. 11.15
Vi mødes i Kastrup lufthavn i terminal 2. kl. 11.15. Her checker vi ind sammen.
13.15 flyver vi til Pisa. Efter en 2 timers flyvetur kører vi en times tid til vores by Castiglioncello. Vi indkvarteres på Bartoli, dette charmerende hotel og kan måske lige nå et havbad. Vi spiser aftensmad, snakker og synger sammen og går til ro.

Søndag
Kl. 8.30 mødes de morgenfriske til yoga og en svømmetur. Morgenmaden kan indtages mellem 8 og 10.00. Herefter er der morgensamling med en sang og introduktion til hinanden og ugen. Vi tager på sightseeing i Castiglioncello og spiser frokost på hotellet.
Herefter er der fri indtil kl. 17.30 hvor der vil være foredrag om etruskerne og Italiens historie.
Vi spiser aftensmad og hygger os med sang og historier.

Mandag
Kl. 8.30 mødes de morgenfriske til yoga og en svømmetur. Morgenmaden kan indtages mellem 8 og 10.00. Herefter er der morgensamling. Vi kører til Volterra og beundrer denne fantastiske by.
Vi er hjemme sidst op eftermiddagen.
Tirsdag
Morgenmaden kan indtages fra kl. 8. Kl. 9 kører vi til Piombino, hvorfra vi tager færgen til Elba. Vi tilbringer dagen på Elba og tager færgen hjem ved 18 tiden.

Onsdag
Kl. 8.30 mødes de morgenfriske til yoga og en svømmetur. Morgenmaden kan indtages mellem 8 og 10.00. Herefter er der morgensamling. Vi holder fri indtil kl. 16, hvor vi kører indtil Livorno. Vi tager en sightseeing og slutter besøget med et restaurant besøg hvor vi spiser den berømte fiskeret Caccuccio.

Torsdag
Kl. 8.30 mødes de morgenfriske til yoga og en svømmetur. Morgenmaden kan indtages mellem 8 og 10.00. Herefter er der morgensamling. Vi kører til Populonia og kigger på Etrusker udgravninger og den spændende middelalderby Suvereto.

Fredag
Kl. 8.30 mødes de morgenfriske til yoga og en svømmetur. Morgenmaden kan indtages mellem 8 og 10.00. Herefter er der morgensamling. Vi slapper af, går på stranden eller en tur i parken. Efter frokost tager vi hen og besøger en vingård og smager på sagerne. Efter aftensmaden er der musik i haven, med sang og vin.
Lørdag
Kl. 8.30 mødes de morgenfriske til yoga og en svømmetur. Morgenmaden kan indtages mellem 8 og 10.00. Herefter er der morgensamling.Kl. 12 kører vi til Pisa lufthavn, hvorfra vi flyver kl. 15.45. Vi lander i København kl. 17.45.

