Transformation og kontakt

et spirituelt rejsekursus til Piemonte

En rejse der vil ændre dit liv

Piemonte er regionen med de ypperligste vine og et gastronomisk overflødighedshorn. Vi er så heldige at have fået mulighed for at bo, leve og opleve på et originalt piemontesisk familie landsted.

Landstedet ligger i byen Bricheracio og ejes af familien Daneo, hvis søn Federico er Dansk honorær konsul i Piemonte. Det fornemme gamle landsted, som er gået i arv efter Federicos farfar, som var landbrugsminister i Italien danner ramme om vores måltider, foredrag og koncerter.

Det bliver således en meget personlig oplevelse, når familiens storesøster kokkererer lokale specialiteter som vi indtager i parken ved et fælles langbord med lokal vin.

 

Vi vægter den intime og familiære atmosfære på denne tur. Dette betyder at indkvarteringen vil være ligesom på højskole. Typisk vil 3 værelser deles om et bad og toilet. Enkelte værelser har eget bad og ellers er 2 værelser om et bad. 

Alle måltider (på nær udflugter m.m.) vil være ved det fælles langbord i parken.
Deltagerantallet er begrænset til 16, for at bevare den intime atmosfære.

Denne rejse er en rejse til et smukt sted, både i omgivelserne og ind i dig. En spirituel rejse, hvor vi sammen med dig vil søge din naturlige kraft og energi samtidig med at vi også nyder naturen omkring Piemonte.

Rejsen er tilrettelagt af makkerparret Lotte Arnsbjerg og Morten Lundhus, som til daglig arrangerer kurser i personlig power og gennemslagskraft, med vejledning og udvikling - målrettet ledere. Dette rejsekursus er for alle som ønsker en mærkbar transformation fra uhensigtsmæssige tanke og handlevaner - til personlig frihed og gennemslagskraft i alle situationer. 

 

Morten og Lotte har begge mange års erfaring med holistisk arbejde, hvor krop, sind og åndelige dimensioner er uadskillige. Morten har arbejdet med Indianer traditioner i mange år og Lotte har mange års erfaring med performance-træning kombineret med healing, selvudvikling og personlig rådgivning. 

HØJSKOLEREJSER har nu tilrettelagt denne spændende og varierede tur, hvor Mortens og Lottes særlige kompetencer kommer til fuld udfoldelse til gavn for de rejsekursister, som ønsker at kombinere en rejse fuld af oplevelser - med personlig og spirituel udvikling på højeste plan. 

Vi kommer vidt omkring på denne rejse, både i det ydre og indre landskab. Vi vil udforske os selv udfra hvor vi er i livet, hvor vi er på vej hen - og hvad der er den dybere mening med vores gang her på jorden. Vi kommer tættere på os selv og hinanden, vi udfordrer krop, tankemåder og følelser - Og ikke mindst forkæler vi os selv med sund og nærende mad, dejlige vine, masser af musik og sang, meditation, mindfullness, yoga, vandreture og anderledes, spændende udflugter. 

Naturen er vores foretrukne træningslokale, og gennem ugen kommer vi tæt på vores helt personlige forhold til naturen og dens magiske kræfter. Vi betragter universet som en uudtømmelig kilde, som alle kan “tappe" af -  og vores fornemmeste opgave på denne tur er at skabe rum for, at den enkelte kursist finder sin egen unikke vej til denne form for kommunikation. 

Emnet på rejsen er transformation og kontakt

Transformation fordi vi tror på, at alt i krop, følelser, historik og tankemåder har energi. Energi er en ressource, som kan bruges i kommunikationen med andre mennesker, og alt levende i øvrigt. På kurset lærer vi at vende evt. uhensigtsmæssige mønstre, tankevaner, blokeringer og frygt - til absolutte positiver, som kan bruges i alle situationer, hvad enten du er alene, i kommunikation med andre eller i en performance situation. 

Kontakt fordi vi alle har en indre stemme og en længsel efter det der er bedst for os, men egoet vælger ofte det nemmeste fremfor det bedste. Hverdagen er fuld af valg, gode som dårlige og vi vil gerne på denne tur invitere dig med til kernen af den du er. Der hvor roen og nuets kraft styrkes, der hvor du måske bliver lidt bange for at stå i lyset, men hvor du godt ved livet er.

Vi rejser med dig :

Morten Lundhus

Underviser

Morten er en erfaren underviser og har stor passion i arbejdet med udvikling af mennesker. Har arbejdet 10 år som udviklingskonsulent i DONG Energy med træning og coaching. Det spirituelle har været del af Mortens liv siden han var barn og han har praktiseret alene tid og faste gennem mange år i flere kulturer, Morten er har fulgt og deltaget i indiansk kultur og ceremonier gennem mange år og genopdaget styrken i egne rødder som han i dag kalder - Peaceful Viking.

Torben Egeris

Rejsearrangør og rejseleder

Medbringer klaver og sanghæfter og sørger for det gode humør og at alting klapper.

Pianist og komponist gennem hele livet. 

Har arbejdet med psykologi, filosofi og selvudvikling, samt vandring, svømning og gymnastik siden 1993.

 

Lotte Arnsbjerg

Underviser

Performancetræner og healer

.Underviser i indre og ydre bevægelse og kan hjælpe deltagere med personlige udfordringer. Lotte er meget empatisk og giver gerne personlige råd og healing. Uddannet skuespiller fra Odense skuespillerskole i 1991. 

Arbejder som performancetræner, healer, instruktør, sanger og skuespiller.

 

Program:
Mandag

Vi mødes i Kastrup lufthavn i terminal 2. kl. 14.00. Her checker vi ind sammen. 

Vi finder et roligt sted og drikker en kop kaffe sammen og hilser på hinanden.

16.20 flyver vi til Milano. Herefter har vi en 2 timers køretur til vores landsby Bricherasio.

Vi spiser sen aftensmad, snakker og synger sammen og går til ro.

Tirsdag

Dagen starter med yoga, efterfulgt af morgenmad.

Formiddagens emne er: Hvem er jeg?

Selvvurdering og selvværd

Indre sprog. Overtage styring ved at påtage sig ansvar.

Om eftermiddagen tager vi til Pinerolo og går tur og slapper af.

Sidst på eftermiddagen er der meditation i haven.

Efter aftensmaden er der tid til individuelle samtaler og vi slutter med musik, sang og lidt vin.

Onsdag

Dagen starter med yoga, efterfulgt af morgenmad.

Formiddagens emne er: Transformation og forandring. Robusthed, styrke og få indblik i dit ubevidste sind.

Om eftermiddagen arbejder vi med Kærlighedens helbredende kraft.

Sidst på eftermiddagen er der meditation i haven.

Efter aftensmaden er der tid til individuelle samtaler og vi slutter med musik, sang og lidt vin.

Torsdag

Efter vores daglige morgenrutine kører vi den smukke tur ud til alperne. Vi stiller bilerne ved en lille landsby i 600 m. højde. Herfra vandrer vi stille og roligt i 2 -3 timer

langsomt opad langs den smukkeste sti til et højdeplateau, hvor en velfortjent frokost venter på os. Efter kaffe og hvile går vi en anden vej tilbage, og når efter halvanden time vores biler. Vi kører hjem og slapper af i haven.

Efter aftensmaden samler vi op på de forgående dages emner. 

Fredag

Dagen starter med yoga, efterfulgt af morgenmad.

Formiddagens emne er: Håndtering af din energi. Fysisk, emotionelt, åndeligt og mentalt.

Mad, motion og søvn

Accept af dine følelser

Bøn og bekræftende sætninger

Sidst på eftermiddagen kører vi en tur til Torino, hvor der er mulighed for at kigge på byen, shoppe og gå på museum. 

Vi spiser sent og slutter med lidt aftensang.

Lørdag

Dagen starter med yoga, efterfulgt af morgenmad.

Formiddagens undervisning samler op på de foregående dage.

Efter frokost kører vi en tur til middelhavet og byen Noli. Her skal vi slappe af og bade og slikke sol. Alternativt kan man se på den lille hyggelige by og besøge den interessante borg. Efter en lang eftermiddag i vandet spiser vi aftensmad  på stranden og aften mediterer. Vi kommer hjem sidst på aftenen, drikker et glas og går i seng.

Søndag

Dagen starter med yoga, efterfulgt af morgenmad.

Formiddagens emne er: Transformation og samling - 

Dine nye sætninger

Nye mål

Ting du vil gøre nyt

Efter frokost samler vi op på hele ugen og ender med at forberede vores sidste aften.

Vi slutter vores ophold med en festlig aften med sang og musik.

Mandag

Vi spiser morgenmad og forlader Bricherasio ved 8 tiden.

Flyet fra Milano afgår kl. 13.45.

Vi lander i Kastrup kl. 15.50

Det praktiske

Program:
Det Praktiske

Pris: kr. inkluderer: Transport, Logi, Mad, Undervisning, og Udflugter! 

Prisen er pr. person, og du vælger selv, om du vil bo på enkelt eller dobbeltværelse.

Deltagerantal og tilmelding

Der kan højst være 16 deltagere og der skal mindst være 10 deltagere for at rejsen gennemføres.

Senest 7 uger før rejsen gives der besked om rejsens gennemførelse.

 

Ved tilmelding betales et depositum på 100o kr.  - som returneres hvis rejsen ikke gennemføres.

Når du har sendt din tilmelding modtager du en mail med kontonummer, hvortil depositum overføres.

Du vil herefter modtage en mail med kvitering, og så vil du fortløbende blive orienteret om rejsens udvikling.


Restbeløbet opkræves 1. august 2016

 

Afbestillingsforsikring

Vær opmærksom på at du ved afbud senere end 3 uger før rejsen er forpligtet til at betale den fulde pris, da alle rejseudgifter er betalt på dette tidspunkt, hvorfor vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring.

Se evt. Europæiske rejseforsikring

 

Flybilletter, Boardingpas og Bagageregler

 

Kopi af flybilletter sendes pr. mail. Men for at gøre det let for dig mødes vi i lufthavnen, hvor jeg medbringer alle billetter og sørger for boardingpas.

 

Du må medbringe

1 stk. bagage på 20 kg.

1 stk håndbagage 56 x 45 x 25cm

1 stk håndbagage 45 x 36 x 20cm

se easyjet

HØJSKOLEREJSER

Torben Egeris

Dyvekes Alle 11,1

2300 København

20837499

egeris@me.com

cvr-nr. 38421298

Rejsegarantifonden: nr. 2807

Send os en besked: