top of page

Kroatien 

Istrien, Zagreb og nationalparken Risnjak

23. - 31. oktober
12.500 Kr.
Nærvær - Samvær - Kultur - Bevægelse 
9 dage med det bedste af Kroatien 
Istrien, Zagreb og nationalparken Risnjak

Vi har sammensat en dejlig tur med fokus på naturoplevelser og kulturhistorisk formidling I et område af Kroatien, som både romerne, Østrig/Ungarerne og det Ottomanske rige i 1000 år har sat sit præg på. Vi skal både helt ud I skoven, helt op på bjerget, langt ud på havet, og forhåbentlig begrave os I gode historier af både historisk, men også nutidig karakter. Slipper vi for TiTO, Krigene på Balkan I 90-erne, og fokus på det moderne Kroatien, det seneste medlem af EU? Nej! Vi skyller det hele ned i afbalancerede mængder, og drukner os i god mad, vin og stemningsbilleder fra et land der fortsat leder efter sin identitet. Vi starter i det smukke Istrien, bevæger os via den mest betagende nationalpark til Zagreb. Zagreb er uden sammenligning den hovedstad i Europa med mest uberørt natur 360 grader rundt. Flere og fere rejseskribenter peger på Zagreb som den næste by, man absolut MÅ se.

Som dine rejseledere,sætter vi en ære i at være tilstede og nærværende. Vi ønsker at deltagerne, og det inkluderer os, opbygger vedkommende og nære relationer med hinanden. Vi er to rejseledere, så den ene kan være tilstede mens den anden måske er optaget af planlægning. Vi er to forskellige rejseledere. Vi er begge meget interesseret i mennesker og deres liv og beskæftiger os begge med muligheder og udvikling på hver vores måde.
 

Samværet er essentielt på vores ture. Og på denne rejse er mulighederne for samvær helt i top, da vi bor sammen på hoteller hvor vi kan lave samlinger og synge m.m.. Vi oplever, spiser, synger, snakker, griner, vandrer og ER sammen fra morgen til aften. Selvfølgelig kan man altid trække sig tilbage og nyde lidt privat fred, men man kommer ikke til at være eller føle sig alene.

Kultur er en stor del af vores liv. Både den kultur vi bringer med os, den indbyrdes kultur vi har sammen, og den kultur der er omkring os her på øen. Vi vil synge  sammen, så vi medbringer sanghæfter og instrumenter. Vi vil lave daglige ritualer sammen som forbinder os. Vi vil fordybe os i øens og byernes kultur.

Bevægelse er vigtigt. Både den fysiske og åndelige bevægelse. Derfor er der mulighed for at dagene starter på græsplænen med øvelser hentet fra yoga og meditation. Vi bevæges af stemninger, kulturen og hinanden.

Vi rejser med dig :

Torben Egeris

Rejsearrangør og rejseleder

Startede rejsekurserne på Højskolen Snoghøj i 2004 og har siden arrangeret og gennemført rigtig mange rejser, især til Italien. 

Medbringer klaver og sanghæfter og sørger for det gode humør og at alting klapper.

Har været forstander for Højskolen Snoghøj fra 2003 til 2013.

Pianist og komponist gennem hele livet. 

Har arbejdet med psykologi, filosofi og selvudvikling, samt vandring, svømning og gymnastik siden 1993.

 

Mogens Cuber

Rejseleder

Mogens har brugt sit halve liv på at formidle sin passion for natur og miljø mange steder I verden, og bor på tredie år delvist I Zagreb, delvist I Slovenien, Skofja Loka, og er fast tilknyttet Albatros Rejser om lokal rejseleder på Balkan. Mogens er så heldig at danne par med Ivona, som har taget turistfører uddannelse I Zagreb, og i flere omgange bidraget til underholdningen på de utallige ture Mogens efterhånden har haft ansvaret for. Desuden er Mogens også kunstner og guitarist og et ægte højskolemenneske.

 

Program:

Fredag

Mødested: 

Kastrup lufthavn

terminal 2

 

Mødetid:

Kl. 09.30

Vi mødes kl.09.30 foran seven-eleven kiosken og checker ind sammen.

11.20 flyver vi med Croatia airlines til Pula. Vi lander kl. 16.30. Vores mand i Kroatien Mogens og hans kroatiske kæreste, Ivona står klar og tager imod os. Vi kører i vores minibusser en halv times tid til vores dejlige hotel Dva Baladura, og efter indkvarteringen får vi tid til at pakke ud og tage en tur I svømmepølen. Vi mødes og spiser et dejligt aftenmåltid, synger nogle sange og går til ro.

DVA_BALADURA_6__big.jpg

Lørdag

For dem der vil, starter dagen kl. 8.30 med yoga og en svømmetur. Der er morgenmad fra 8 til 10. Vi mødes igen til morgensamling kl. 10, hvor vi synger og lærer hinanden at kende. Ivona vil introducere sit land og vi får en ide om hvorfor Istrien på mange måder (næsten) er mere Italiensk end kroatisk. ved 12 tiden kører vi en lille tur til den smukke by Rovinj, hvor vi spiser frokost. Der grilles fra havet. Seafood og et glas hvidvin. Den syngende tjener Marko charmerer alle med sin sang og service. Dernæst sightseeing Rovinj et par timer på egen hånd. Hen på eftermiddagen afgang med chartret båd op langs kysten og ind i den fem km. lange Lim Fjord. Mageløs oplevelse. Vi bader i bunden af fjorden og går i land. Gå tur til DVA Baladur hotellet. Vi slutter dagen med aftensmad og skal vi høre Ivona og Mogens fortælle historien om dengang Tito blev forelsket I Istrien.

rovinj.jpg

Søndag

For dem der vil, starter dagen igen kl. 8.30 med yoga og en svømmetur. Der er morgenmad fra 8 til 10.Efter morgenmaden kører vi den smukkeste tur nordpå i retning af Istriens største sø – som fungerer som vandreservoir for hele området. Man kalder den Istriens hjerte. Vi spiser frokost i Motovun, og nu er vi I den hvide trøffels verden. 

Da Motovun er en af Sydeuropas vigtigste filmfestivaller, vil vi bruge det som anledning til at snakke om hvordan vindene blæser, ikke bare I Kroatien, men I hele det tidligere Jugoslavien. 

full-day-istrian-inland.jpg

Mandag

For dem der vil, starter dagen kl. 8.30 med yoga og en svømmetur. Der er morgenmad fra 8 til 10. Vi pakker

Efter morgenmaden kører vi øst på – og ud til havet. Her skal vi opleve det, der har gjort Kroatien verdensberømt; de tusinde øers land. Vi bliver sat af I Opatia, som kaldes turismens vugge. Hertil kom adelmænd og storfyrster fra det Østrig/Ungarske rige i 18 og 19 hundrede tallet. Palæer, kurbade og skyggefulde parker skød op. Vi vil vandre og nyde livet på  Lungo Mare, som er ca. 6 km lang. Tag den i etaper. Spis en is undervejs. Drik kaffe. Svøm. Læs. Hyg! En Aperol er næsten et must. Mogens kender nogle snedige steder for en fremragende frokost. Frem til kl 17:00 disponerer I selv, hvor vi fra Lovran kører op i UCKA Naturpark. Her vil vi holde picnic, og synge sange mens vi har Kroatiens flotteste udsigt, 

naturpark-ucka_gipfel-vojak_01_edited.jp

Tirsdag

For dem der vil, starter dagen med yoga og en svømmetur kl. 8.30. Der er morgenmad  fra 8 til 10. Kl. 10 er der en morgensamling hvorefter vi forlader denne dejlige base og drager mod nye eventyr. Vi kører til Rijeka og får en guidet tur i den skønne by, der er fri til frokost. Hen  på eftermiddagen kører vi en times tid ind i landet til den lille by Delnice. Her bliver vi indkvarteret på hotel Petehovac. Vi falder til ro på stedet  og mødes til sang og drinks ved 18 tiden, hvorefter vi spiser aftensmad sammen på hotellet.

Onsdag

Efter morgenmaden og morgensamlingen tager vi til Zeleni Vir, et lille kraftværk dybt inde i en dal, hvor vi møder Jelena som er lokal guide. Hun har frisk fangede fisk med som grilles på Cafeen, der drives af unge mennesker. Vandretur ca. 4 km I let terræn. Alting er grønt og det kan nogle steder føles som om vi er i troperne. Vandet risler, der er vandfald og….bjørne ☺ Over frokosten vil Mogens fortælle om sit arbejde med bjørn, ulv og los i området for et EU wildlife projekt. 

Vi kører derfra til Lokve-søen, som forsyner blandt andet Rijieka med strøm. Og så skal vi på eventyr! Med hjuldamper og Kaptajn Ferdinand ved roret. Vi er på søen en times tid og bliver sat af på bredden så vi kan nå frem til Restaurant EVA, hvor der venter kaffe og kage.

Vi vender hjem til vores bjerghotel og får aftensmad.

restaurant-petehovac.jpg
NP-Risnjak-00.jpg

Torsdag

Efter morgenmaden og morgensamlingen forlader vi base 2 og har 45 minutters transport til Razloge. Her bliver vi mødt af Dina, som er Ranger i Risnjak NationalPark. Hun fortæller om parken, og så går vi i samlet flok – musestille ned gennem en skovdækket dal – indtil vi når frem til Katedralen. Katedralen er et vandhul 30 meter i diameter. Og mere end 150 meter dyb! Turen tager ca. 30 min ned. Siden følger vi floden nordpå et par kilometer indtil vi når frem til stedet hvor vi spiser frokost ved floden. . Efter endnu en enestående naturoplevelse kører vi i 2 timer til Zagreb. . Vi indkvarteres, mødes til aftensmad og finder os til rette på vores sidste base.

kupasourcemedmenneske.jpg

Fredag

Efter morgenmaden møder vi Ivona til morgensamlingen. Hun vil introducere os til hendes by Zagreb, en fortælling om tre generationer. Vi tager efter frokost ud og kigger på byen, hvor vi også får lidt fritid, for endelig at mødes til den store afskedsmiddag.

croatia_zagreb_night-city.jpg

Lørdag

Efter morgenmaden kører vi lufthavnen, hvorfra vi flyver kl. 8.35 til København, hvor vi lander 10.30.

mogens-ivona.jpg

Pris: 12.900 kr. inkluderer: Transport, Logi, Halvpension, Sejltur,  Vinsmagning, Entreer, 3 x frokost m.m. 

Prisen er pr. person i dobbeltværelse .

Enkeltværelsestillæg: 700 kr.

Kommer du fra Jylland eller fyn får du 500 Kr. i rabat så du har råd til toget.

Deltagerantal og tilmelding

Der kan højst være 16 deltagere og der skal mindst være 8 deltagere for at rejsen gennemføres.

Ved tilmelding betales et depositum på 150o kr.  - som returneres hvis rejsen ikke gennemføres.

Når du har sendt din tilmelding modtager du en mail med kontonummer, hvortil depositum overføres.

Du vil herefter modtage en mail med kvitering, og så vil du fortløbende blive orienteret om rejsens udvikling.


Restbeløbet opkræves  ca. 6 uger før rejsens påbegyndelse.

 

klima_edited.jpg

Afbestillingsforsikring

Vær opmærksom på at du ved afbud senere end 3 uger før rejsen er forpligtet til at betale den fulde pris, da alle rejseudgifter er betalt på dette tidspunkt, hvorfor vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring.

Se evt. Europæiske rejseforsikring

 

Flybilletter, Boardingpas og Bagageregler

 

Kopi af flybilletter sendes pr. mail. Men for at gøre det let for dig mødes vi i lufthavnen, hvor jeg medbringer alle billetter og sørger for boardingpas.

 

Du må medbringe

1 stk. bagage på 20 kg.

1 stk håndbagage 56 x 45 x 25cm

1 stk håndbagage 45 x 36 x 20cm

Hvis du har brug for at betale depositum eller restbeløbet med mastercard, så kan du gøre det her:

bottom of page