LA GOMERA

ØEN RUNDT TIL FODS

Nærvær - Samvær - Kultur - Bevægelse 
De smukkeste vandreture

​La Gomera er en naturperle af sjælden skønhed, og den mindst turistbesøgte af Kanarieøerne.

Ud over det varme, milde klima, byder øen på bjerge, regnskov, søer, klipper og strande. Øen er kendt for at have været det sidste stop for Christoffer Columbus, før han stævnede ud på langfart til Amerika. Grundet øens afsidesliggende placering finder vi her en sjælden ro og mange historiske traditioner, der lever videre i bedste behold. Øen er særdeles bjergrig og frodig, og da transporten i gamle dage foregik til fods og med æsler råder øen over et sjældent set velbevaret stisystem, som gør at der er rigtig mange vandreruter. I 60´erne blevet øen invaderet af hippierne og selvom der forlængst er kommet almindelig turisme med hoteller og lejligheder, så hænger kulturen ved og der er forstsat hippier i Gran Rey. Og det gør hele atmosfæren på stedet meget hjertevarm. Alle har lov til at være her og alle taler sammen og der utrolig meget musik og kommen sammen hen under aften.

Turen er for alle, der har lyst til at komme ned i solen og vandre. Du skal være i god fysisk form , da vi skal vandre 6 -7 timer dagligt de første 4 dage. Det er også vandring i bjerge vi taler om, så der vil være kraftige op og nedstigninger.

Som dine rejseledere,sætter vi en ære i at være tilstede og nærværende. Vi ønsker at deltagerne, og det inkluderer os, opbygger vedkommende og nære relationer med hinanden. Vi er altid to rejseledere på vores ture, så den ene kan være tilstede mens den anden måske er optaget af planlægning. Vi er to forskellige rejseledere, både af køn, men også af væsen. Vi er interesseret i mennesker og deres liv og beskæftiger os med muligheder og udvikling.
 

Samværet er essentielt på vores ture. Selvom vi bor på hotel, vil vi mødes hele tiden og være sammen til alle måltider. Vi oplever, spiser, synger, snakker, griner, vandrer og ER sammen fra morgen til aften. Selvfølgelig kan man altid trække sig tilbage og nyde lidt privat fred, men man kommer ikke til at være eller føle sig alene.

Kultur er en stor del af vores liv. Både den kultur vi bringer med os, den indbyrdes kultur vi har sammen, og den kultur der er omkring os i landsbyen og i landet. Vi vil synge  sammen, så vi medbringer sanghæfter og instrumenter. Vi vil lave daglige ritualer sammen som forbinder os. Vi vil fordybe os i  bjergenes og Gomeras kultur.

Vi rejser med dig :

Torben Egeris

Rejsearrangør og rejseleder

Startede rejsekurserne på Højskolen Snoghøj i 2004 og har siden arrangeret og gennemført rigtig mange rejser, især til Italien. 

Medbringer klaver og sanghæfter og sørger for det gode humør og at alting klapper.

Har været forstander for Højskolen Snoghøj fra 2003 til 2013.

Pianist og komponist gennem hele livet. 

Har arbejdet med psykologi, filosofi og selvudvikling, samt vandring, svømning og gymnastik siden 1993.

 

Dan Ib Carlsen

Danmarks venligste mand og guitarist er med på denne tur som følgebils chauffør, højskolemenneske og musiker.

Har arbejdet over det meste af verdenen og er hjemme i naturen. Har gennem 10 år arbejde med korte kurser på Højskolen Snoghøj.

 

Program:

Søndag 

Mødested: 

Kastrup lufthavn

terminal 2

Kl. 05.45

Mødested

Billund lufthavn

Kl.07.00

Vi mødes i Kastrup lufthavn i terminal 2. kl. 05.45. (alternativt i Billund Kl. 07.00)

Her checker vi ind sammen. 

07.15 flyver vi med Norwegian til Tenerife, hvor vi lander kl. 12.10. I vores lækre udlejningsbiler kører vi en halv time til havnen i Los Christianos. Efter lidt frokost tager vi  færgen kl. 16  til San Sebastian. Vi kører tværs over øen og lander på vores hotel ved 18.30 tiden. Vi chekker ind på Hotel Laurisilva og mødes efter nogle timer for at opsøge en dejlig restaurant. Vi indtager et kongeligt måltid og går derefter til ro.

Mandag 

Efter morgenmaden og morgensamling med sang bliver vi kørt til øens højeste punkt, Alto de Garajonay. Her starter vores første vandretur. Det bliver en relativt rolig start. 11km vandring i 4 -5 timer tværs gennem hele regnskoven  i rimelig jævnt terræn. Først til sidst kommer der en kraftig nedstigning til Hermigua og vores hotel.
Vi hygger os om aftenen med sang og musik.

Se rute HER

Tirsdag 

Vi holder morgensamling og drager så ud på en udfordrende tur på 16 km,  6 - 7  timer.

Vi går fra hotel og over til den næste dal Vallehermoso. Der vi være kraftige stigninger og nedstigninger til sidst. En rigtig smuk tur med mange udsigtspunkter. Vi bor på hotel i Vallehermoso, hvor Dan Ib har kørt vores bagage over. Efter aftensmaden går vi nok tidligt i seng.

Se rute HER

Onsdag 

I dag går vi fra Vallehermoso til Las Hayas. Det er en tur på 11 km som vi tilbagelægger på ca. 5 timer. Vi checker ind på det økologiske hotel i Las Hayas og spiser aftensmad på Casa Efigenia, en økologisk restaurant med lokale råvarer. Her oplevervi også lokal kultur og fremvisning af øens fløjtesprog. Vi tager en aftensamling med musik og går så til ro.

Se rute HER

Torsdag 

Den sidste lange vandretur går fra Las Hayas til Valle Gran Rey og byder på enestående udsigter ud over havet og ned i dalen. Vi skal gå 14 Km på ca. 5 timer. Vi ender i  Valle Gran Rey hvor  vi checker  ind på vores sidste hotel  Laurisilva. Efter nogle fritimer med en mulig badetur i havet spiser vi på vores restaurant  El Palmar, hvor vi også vil opleve det lokale band der spiller spansk og sydamerikansk musik. 

Se rute HER

Fredag

I dag skal vi slappe af. Så efter morgensamlingen tager vi ud og sejler og kigger på delfiner og små hvaler. Vi spiser frokost ombord og kommer i land igen ved 14 tiden. Vi holder fri resten af dagen. Vi mødes og drikker drinks og synger sange på hotellet. Aftensmaden indtages igen på El palmar.

Lørdag 

Vi holder morgensamling og slapper lidt af i byen eller på stranden. Vi mødes igen kl. 13, hvor vi tager til den nærliggende kunstnerlandsby El Guru og går den klassiske vandretur ud til et vandfald. Efter ca. 4 timer kører vi til La Playa stranden og tager en sidste dukkert og drink i solnedgangen. Herefter spiser vi så for sidste gang på El palmar.

Søndag 

Vi forlader Laurisilva ved 7.30 tiden og tager Færgen til Tenerife  kl 8..00. 

Kl. 13.10 flyver vi til København hvor vi lander kl. 19.15 lokal tid.

Pris: 11.900 kr. inkluderer: Transport, Logi i forskellige hoteller, 7 x aftensmad, 5 x frokost, vin og vand til maden, alle entreer, udflugter og overraskelser! 

Prisen er pr. person i dobbeltværelse. Der er et tillæg på 700 Kr. for enkeltværelse.

Deltagerantal og tilmelding

Der kan højst være 16 deltagere og der skal mindst være 8 deltagere for at rejsen gennemføres. Der gives løbende orientering om antallet af deltagere, og så snart antallet er på 8 og derover gives der en hensigtserklæring om rejsens gennemførelse. 

 

Ved tilmelding betales et depositum på 1500 kr.  - som returneres hvis rejsen ikke gennemføres.

Når du har sendt din tilmelding modtager du en mail med kontonummer, hvortil depositum overføres.

Du vil herefter modtage en mail med kvittering.


Restbeløbet opkræves senest 28. december 2018

 

Afbestillingsforsikring

Vær opmærksom på at du ved afbud senere end 4 uger før rejsen er forpligtet til at betale den fulde pris, da alle rejseudgifter er betalt på dette tidspunkt, hvorfor vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring.

Se evt. Europæiske rejseforsikring

 

Flybilletter, Boardingpas og Bagageregler

 

Kopi af flybilletter sendes pr. mail. Men for at gøre det let for dig mødes vi i lufthavnen, hvor jeg medbringer alle billetter og sørger for boardingpas.

Der kan forekomme fly ændringer.

Du må medbringe

1 stk. bagage på 20 kg.

1 stk håndbagage 56 x 45 x 25cm

1 stk håndbagage 45 x 36 x 20cm

se: SAS

Kommer du fra Jylland får du 500 kr. i rabat - så du har råd til rejsen til København :-)

eller også kan vi sørge for fly fra Billund til Tenerife, sålænge Primera air har billetter.

HØJSKOLEREJSER

Torben Egeris

Dyvekes Alle 11,1

2300 København

20837499

egeris@me.com

cvr-nr. 38421298

Rejsegarantifonden: nr. 2807

Send os en besked: